Kovending for William Kvist: Roses for stærk indsats

Skrevet af admin

18/01/2015

Dagens topnyheder

Landsholdsspilleren William Kvist startede for første gang inde for Wigan i tre måneder, da bundholdet fra den næstbedste engelske række lørdag spillede 1-1 mod Blackburn.

Det gjorde den 29-årige dansker åbenbart så godt, at han får store roser fra manager Malky Mackay.

- Jeg syntes, at William Kvist var fremragende. Jeg synes, at han fik vist sin store erfaring, siger manageren til Wigans hjemmeside.

- Han har været nødt til at være tålmodig og vente, men han er en top-professionel, og jeg syntes, at han spillede med megen ro, fortsætter Mackay.

William Kvist har i de seneste mange kampe end ikke været i Wigans trup, hvilket tidligere på ugen fik landstræner Morten Olsen til at opfordre midtbanespilleren til at søge væk.

/ritzau/