Kræftpatient steger sig selv over bål for at blive rask

En kinesisk mand, der er ramt af kræftformen leukæmi, er igang med at stege sig selv levende, fordi han ikke har råd til den dyre kræftbehandling, skriver fj.people.com.cn.

25-årige Jia Binhui er blevet fortalt, at temperaturer over 42 grader kan dræbe kræftcellerne i kroppen, så hver eneste dag lægger han sig på to pæle spændt fast over et bål.

Nygifte Jia Binhui har allerede været igennem en bekostelig knoglemarvstransplantation, som han fik doneret, men den efterfølgende behandling har ruineret hans familie, som består af fattige bønder.

Læs også: Otte-årige Camilla foreslår mulig kur mod kræft

Derfor forsøger han sig nu med at varme sig selv op på det grill-lignende system, har selv har bygget i sin have i Yunlong i det sydlige Kina.

- De siger, at eksperter mener, at en temperatur over 42 grader kan dræbe kræftcellerne, så jeg har sat denne tingets op i min baghave for at forsøge. Lad os se, om det virker, siger han.

- Jeg har fået at vide, at det også virker i vand, men det er næsten umuligt at holde vand på konstant 42 grader, så jeg bruger denne metode istedet.

Læs også: Hellere lille end død: 10-årig dreng overlever kræft og sender stærkt budskab til sine mobbere

Han samler savsmuld og små grene på de nærliggende marker og brænder dem, indtil der kun er varmt kul og gløder tilbage.

Derefter lægger han sig på anordningen og steger langsomt sig selv, indtil han ikke kan holde det ud længere.

Jia Binhui har planlagt at afprøve sin metode i et stykke tid og derefter tage tilbage til hospitalet for at se, om hans tilstand er blevet forbedret af det.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip