Kræftsyg kvinde sendt jorden rundt på grund af stavefejl

62-årige Lamenda Kingdon havde altid drømt om at se slottet Alhambra i den sydspanske by Granada. Så da hun fik konstateret brystkræft og fik en svulst i hjernen, besluttede hun, at det var tid til at lade drømmen gå i opfyldelse.

Med sin afdøde mands opsparede fly-point købte hun en billet over telefonen, og i sidste måned satte hun sig på flyet fra London-lufthavnen Gatwick.

- Efter frokosten og en gin og tonic begyndte jeg at tale med kvinden ved siden af mig. Jeg fortalte hende, hvor meget jeg glædede mig til at se Alhambra. Hun svarede: Det komme rikke til at ske med dette fly. Så greb hun fat i en af stewardesserne og sagde: Denne kvinde tror, at hun er på vej til Spanien, fortæller Lamenda Kingdon ifølge news.com.au.

Læs også: Vietnamesisk fly landede uden hjul

Først her gik det op for Lamenda Kingdon, at hun var på en ti timer lang tur mod Grenada, en caribisk ø, og ikke på en to-timers tur til Granada.

Flypersonalet fik ondt af hende, og lod hende komme ind på første klasse, hvor hun fik et glas champagne.

Under en mellemlanding på øen St. Lucia blev hun sat af og sendt tilbage til England. Her blev hun indlogeret på et hotel og fik refunderet flypointene, så hun kun komme til Granada. Hun fik også ekstra flypoint til endnu en rejse.

Læs også: Stiv pornostjerne smidt af fly på vej til nøgenfest

- Når jeg ser tilbage på Granada-rodet, så bebrejder jeg virkelig ikke nogen. Personen i den anden ende hørte sikkert bare forkert. Jeg lagde helt ærligt ikke mærke til staveforskellen. Men jeg kalger i hvert fald ikke. De behandlede mig vidunderligt, da de fandt ud af, vhad der var sket, siger Lamenda Kingdon.

Og historien ender endnu lykkeligere: Lamenda Kingdon er siden erklæret rask. Det fejrer hun med en tur til New Zealand.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip