Kræver tilstandsrapporter før og efter tung kørsel

Beboere ved den lille sidevej og villavej, Ballegårdsvej, i Bastrup er stærkt bekymrede for deres huse, når de om kort tid udsættes for rystelser fra tunge arbejdskøretøjer og lastbiler. Det skriver Vamdrup Netavis.

Bekymringerne er ikke blevet mindre efter det nu er kommet frem, at den lille smalle vej, i den periode det nye dobbeltspor Vamdrup – Vojens anlægges, kan blive belastet med i omegnen af 100 tunge arbejdskøretøjer i døgnet:

- Det vil, tror vi, vil afstedkomme så kraftige vibrationer og rystelser, at det let kan gå ud over vores huse, hvor nogle ikke mere er af helt ny dato, siger Kenneth Kock, som er en af beboernes talsmænd i sagen.

Læs mere om tilstandsrapport på bedrebyg.dk

Beboerne over for Banedanmark krævet, at før kørslen med de tunge køretøjer begynder, og det er allerede omkring påsken og i påsken, at få udarbejdet en tilstandsrapport for deres huse:

- Banedanmark har godt nok tilbudt os at foretage en eller anden art undersøgelse af nogle af huse, men det er vi ikke tilfredse med. Det må være rimligt, at alle husene ved vejen undersøges, og vi kræver også at undersøgelsen foretages af en uvildig kvalificeret instans - betalt af Banedanmark. Det er jo dem, der påfører os alle ulemperne, siger Kenneth Kock til Vamdrup Netavis.

Selv om det i øjeblikket tilsyneladende ikke vises den store velvilje i sagen fra Banedanmark, som håber Kenneth Kock alligevel på en mindelig og fornuftig løsning på problemet med tung kørsel på Ballegårdsvej:

- Udarbejdelsen af uvildige tilstandsrapporter for vores huse før og efter kørsel med de tunge køretøjer må da, som vi ser det, være en fordel for begge parter. Især hvis der skulle blive noget bagefter fx i form af erstatningskrav med videre, siger Kenneth Kock.

Dagens Gossip

Dagens TV