Kram og putning kan gøre dig tyndere

Skrevet af Kirstine Petersen

21/04/2016

Dagens topnyheder

Kærtegn, kys og kram med din udkårne kan gøre dig tyndere, hvis du i forvejen er overvægtig og kæmper med at tabe nogle kilo.

Det mener forskere ved “Massachusetts General Hospital” ved Harvard Universitet, som har undersøgt effekten af det såkaldte kærlighedshormon oxytocin i forbindelse med vægttab. Hormonet udskilles, når vi eksempelvis oplever kærlighed og kærtegn - eller indtager det kunstigt via eksempelvis en næsespray. 

Studiet er indledende, men alt tyder på, at kram, kærtegn, kys og anden nærhed, der får os til at føle os godt til mode, har en effekt på indtaget af mad – ligesom trøstespisning omvendt har en negativ effekt.

- I tidligere studier så vi, at oxytocin reducerede indtaget af mad blandt mennesker og dyr, men vi vidste ikke, hvordan det skete. Efter dette studie har vi fundet ud af, at det kan afholde overvægtige mennesker fra at spise ukontrollerede mængder mad, siger Franziska Plessow, der er forskningleder på det nye forsøg, til New York Post.

Læs også: Danske forskere har formentligt knækket koden til et vægttab, der varer ved

I det nye studie gav forskerne en gruppe mænd en næsespray, der indeholdt hormonet.

Resultaterne viser, at oxytocin mindsker behovet for impulsive handlinger så som at spise mere eller mindre ukontrolleret - dermed gør kærtegn, putning, kram og kys det samme.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: