Kravlende kryb i hjemmet: Kun på denne måde slipper du helt af med myrerne

Skrevet af Christina Ledertoug

06/07/2016

Dagens topnyheder

På gulvet, på køkkenbordet og i madvarer. De små kravlende myrer er en pestilens at have i huset, og de kan være svære at komme af med.

For myrer, der kommer ind i huset, bor ofte i et myrebo, som ligger under gulvet eller langs soklen udenfor. Og der findes faktisk kun én måde at slippe helt af med myrerne på.

Det er at finde myreboet og ødelægge det, hvis det er muligt.

Læs også: Sådan fjerner du stenen på et kirsebær på et sekund

Derfor skal man ifølge Bolius først finde myreboet. Ligger det under gulvet, så man ikke kan komme til det, kan man i stedet forsøge med myrelokkedåser.

Man kan også bruge myrepudder, godkendt til bekæmpelse af myrer og/eller krybende og kravlende insekter, hvis boet er andre steder i huset. Pudderne skal her så langt ind i boet, som muligt.

En anden mulighed er at bruge insektmiddel med langtidsvirkning mod myrer, hvilket betyder, at stoffet er virksomt i dage eller uger, efter man har sprøjtet det ud.

Følg Dagens Tips og Tricks for flere lignende artikler: