Kreative mennesker er bare anderledes

De kreative gør tingene anderledes end de, der hver dag møder ind på kontoret, løser dagens opgaver og går glade hjem. Det fungerer ikke for de kreative. Ikke hvis de skal udleve deres kreativitet i hvert fald.

Ideer og inspiration opstår ofte ud af ingenting og nægter ind imellem at dukke op, når der er brug for dem, hvis du er kreativ, skriver The Huffington Post som et af de tegn, der kan klassificere dig som et kreativt menneske.

Og der er mange flere. Ofte helt uigennemskuelige for alle omkring det kreative menneske og faktisk også for det kreative menneske selv, forklarer psykolog ved New York University, Scott Barry Kaufmann, som har forsket i emnet i årevis:

- Det er faktisk svært for kreative mennesker at gennemskue sig selv, fordi deres kreative jeg er mere kompleks end deres ikke-kreative jeg. Og de ting, som står stærkest, er paradokserne i det kreative jeg. Man skal forestille sig, at kreative folk har mere rodede hjerner.

Kreative mennesker kan også blive stresset. Læs på udeoghjemme.dk hvordan du kommer udenom det

Han giver her et udvalgt bud på, hvad der kan være med til at kendetegne et kreativt menneskes valg af livsstil:

De dagdrømmer

De kreative tror på, på trods af omverdens fordømmelse, at dagdrømmeri er godt. Og det understøtter flere studier, blandt andet et hvor psykolog Rebecca L. McMillan forklarer, at dagdrømmeri er med til at fordre den kreative tankegang, så der faktisk er rum til, at de gode ideer kan opstå ud af det blå.

De observerer alting

De kreative ser muligheder i alting og tager konstant indtryk til sig, som kan være føde til andre kreative ting senere hen. Det er derfor mange kreative typer har en notesbog med sig rundt, så de kan skrive ned, straks de støder på gode sager, skriver The Huffington Post.

Har du svært ved at huske? På udeoghjemme.dk får du et par trick, der kan hjælpe dig

De arbejder på tidspunkter, der fungerer for dem

De kreative inputs opstår ikke altid på klokkeslettet, hvor andre møder ind på kontoret, og flere store kunstnere kan nok genkende, at de kreerer bedst og mest, når tidspunktet følelses rigtig at gøre det. Her fungerer en 9-17 job sjældent.

De søger ensomhed

- For at kunne være åben for kreativiteten, må man kunne bruge sin ensomhed konstruktivt. Man må overvinde frygten for at være alene, har den amerikanske psykolog og grundlægger af humanistisk psykologi og eksistentialistisk psykologi, Rollo May, sagt.

- Du er nødt til at komme i kontakt med dine indre monologer for at være i stand til at udtrykke dem. Det er svært at finde ind til din indre kreative stemme, hvis ikke du er i kontakt med dig selv og reflekterer over dit jeg.

De søger oplevelser

Psykolog ved New York University, Scott Barry Kaufman, forklarer at kreative mennesker elsker at fortabe sig i nye oplevelser. Deres åbenhed er nemlig en motor til det kreative output.

De fejler

Den kreative proces beskrives ofte som fejl på fejl, indtil man en dag finder den ene ting, som holder ved og derfor skal de kreative ikke tage nederlag for tungt, siger psykolog Scott Barry Kaufmann. De kreative fejler og de rigtig gode fejler ofte.

De kigger på mennesker

Kreative mennesker er observante og nysgerrige af natur. De har lyst til at vide, hvordan andre lever, og derfor sidder de gerne og studerer andre mennesker, forklarer psykolog Scott Barry Kaufman:

- For mange forfattere er studiet af andre mennesker meget vigtigt, og de er derfor ivrige følger af alle slags mennesker.

Kan du genkende dig selv? Så er du måske mere kreativ indstillet, end du tror og skal måske overveje, hvordan du kan udleve den kreativitet, så den ikke er spildt.

Af Mette Skøtt, udeoghjemme.dk/NewsDesk, Aller Media.

Dagens Gossip