Kriminalforsorgen om flugt: Det sker ikke igen

»Det er heldigvis meget sjældent, at vi har flugter fra vores lukkede fængsler i Danmark. Når det sker, er det noget, vi tager meget alvorligt,« siger direktøren for Kriminalforsorgen, Johan Reimann, i en skriftlig kommentar og fortsætter:

»Vi har derfor for det første sørget for, at samme nummer ikke kan gentage sig og igangsat en undersøgelse, der skal kigge på, om der er andet, vi kan gøre for i fremtiden at forhindre den slags undvigelser.«

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Også hos det fynske fængsel tager ledelsen fangeflugten meget alvorligt og er ved at granske sikkerhedshullet, men personalechef Hanne Rasmussen har ikke lyst til at gå i detaljer med selve flugten.

»Vi beklager det naturligvis, og vi laver selvfølgelig en tilbundsgående undersøgelse af sagen, så vi finder frem til, hvordan det kunne ske. Og så retter vi op på det, hvis det viser sig, at der er noget, der skal rettes,« siger hun og har »ikke så meget yderligere at sige til det«.

At fængslet sikkerhed undersøges, har dog ingen betydning for de øvrige indsatte, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Flygtet voldtægtsmand stadig på fri fod

»Vi er fortsat i gang med undersøgelsen, men hverdagen kører som hidtil. Det er ikke sådan, at de indsatte ikke er ude. Det er en helt almindelig hverdag for dem,« siger Hanne Rasmussen.

I et forsøg på at få fat i den 40-årige flugtfange valgte Fyns Politi mandag at frigive et billede af ham. Herfra er håbet, at borgerne kan hjælpe, fordi politiets spor efter ham er lunkne, men det afgørende tip er endnu ikke tikket ind.

LÆS OGSÅ: Her er voldtægtsmanden politiet jagter

Fangen er fængslet for en sædelighedsforbrydelse og skulle efter afsoningen udvises af Danmark.

Det er bare to måneder siden, en fange sidst flygtede fra Statsfængslet i Nyborg, men friheden var på lånt tid. Efter en time var han tilbage i fængslet. Og i oktober sidste år flygtede en 30-årig indsat fra samme fængsel i en muslimsk klædedragt, som en kvindelig besøgende hjalp ham i.

Dagens Gossip