Kriminaliteten faldt 17 procent i Syd- & Sønderjylland

Skrevet af Elo Christoffersen

17/01/2013

Mest læste i dag

Det er blevet meget mere trygt at være borger i Syd- og Sønderjylland. Det seneste år er kriminalitet faldet stort. Det viser politiets årsopgørelse, der i dag blev offentliggjort.

Når det gælder anmeldelser på alle paragraffer i hele straffeloven, er antallet faldet fra 28121 i 2011 til 24013 i 2012. Det er et fald på hele 17 procent på et år, og faldet er sket bredt - fra vold, tyveri og indbrud til hærværk.

Det er sandsynligvis en række forklaringer på det. Myndighederne arbejder løbende på at blive bedre til at gøre det forebyggende arbejde så effektivt som muligt. Det gælder både hos kommuner, Skat og politi.

Desuden er mange blevet klar over, at en plet på straffeattesten kan være et alvorligt handicap for deres fremtid. Selv til få timers fritidsjob kræver arbejdsgiverne ofte en ren straffeattest.

Også børns og unges kriminalitet faldet stærkt. De sidste fem år med over 40 procent. Det har især indflydelse på tallene indenfor hærværk, hvor det ellers traditionelt ofte er børn og teenagere, der i større eller mindre grupper går løs på plankeværker, postkasser, vejtræer og gadelygter.