Kriminel bande af pensionister erkender storslået kup til 100 mio kroner

Store kup er et særsyn. Men det er nok endnu mere sjældent, at det er en bande af kriminelle pensionister, der står bag.

Det lader til at være tilfældet i en opsigtsvækkende sag fra Storbritannien, hvor fire pensionister har erkendt sig skyldige i et kup, hvor der blev stjålet smykker, kontanter og andre værdifulde ting for op mod 10 millioner pund - godt 100 millioner kroner.

Det skriver The Guardian.

Fire-banden erkender sig skyldige i at have brudt ind i en beton-sikkerhedsboks i Hatton Garden i London.

Kupmagerne tæller tre pensionister på 76, 74 og 67 år samt en fjerde på 58 år.

Læs også: Politiet smadrer vindue i bilen for at redde en baby - finder noget helt andet

Derudover er fem andre sigtet, men de har endnu ikke forholdt sig til sigtelserne.

Kuppet skete over påske. Banden borede et hul i den to meter tykke mur i boksen og skaffede sig adgang til værdierne. De gennemrodede 72 bokse inden inde i den store boks.

Det blev først opdaget tirsdagen efter påske, fordi der havde været lukket. Politiet blev alarmeret og senere kritiseret for at have ignoreret en indbrudsalarm på stedet.

Op mod 200 betjente deltog i anholdelserne og ransagelser af de mistænkte efterfølgende.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip