Kriminelle bander skærer hestehaler af kvinder

Skrevet af Michael Lauritsen

16/08/2013

Mest læste i dag

Der er i forvejen en lang række årsager til at frygte kriminelle bander. Og nu har indbyggere - især kvinderne - i Venezuela i Sydamerika fået endnu en grund til at holde sig på afstand af banditterne. En besynderlig trend har nemlig indfundet sig blandt de kriminelle.

Banderne truer sig til kvinders hår, som derefter sælges som parykker og extensions. Det skriver BBC.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Kvinderne bliver tvunget til at sætte håret i en hestehale, hvorefter gerningsmændene let kan skære håret af dem. Hårtyveriet sker ofte, mens der trues med en pistol.

De grove og opsigtsvækkende hår-røverier har nu nået et omfang, hvor Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, griber ind. I skarpe vendinger kalder han bandemedlemmerne for 'mafiaer, der klipper pigers hår.

Ifølge BBC har flere kvinder, som har været udsat for 'hår-mafianen', holdt sig fra at melde det til politiet af frygt for at blive gjort til grin.