Kristen Stewart uvis til »Snow White 2«

Skuespillerindens sidespring med instruktøren Rupert Sanders under indspilningen af det moderne Snehvide-eventyr fik store konsekvenser.
Stewarts kæreste Robert Pattinson flyttede således ud af parrets hjem, ligesom Sanders’ kone Liberty Ross låste filmskaberen ude. Han er siden kommet ind i varmen hos fruen igen, hvorimod forsoningen mellem Stewart og Pattinson blev kortvarig.

Disse dønninger smitter tilsyneladende af hos Universal Pictures.
Tirsdag bekræftede studiets bestyrelsesformand Adam Fogelson på biografkongressen CinemaCon i Las Vegas, at »Snow White and the Huntsman 2« var sat i produktion, men uden at kunne sætte navn på instruktøren og den kvindelige hovedkraft.

Det forlyder dog, at enten Stewart eller Sanders vender tilbage.
Desuden skulle Chris Hemsworth være sikker i rollen som jægeren.

Fogelson oplyste på kongressen, at Universal satser på at have det nye actioneventyr klar til premiere i 2015.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip