Kristian Heilmann var for farlig til bostedet Blåkærgård

Den nu drabssigtede Kristian Heilmann var for farlig til at bo på den åbne institution Blåkærgård ved Viborg.

Manden er sigtet for at have knivdræbt den 46-årige pædagog Judy Meiniche Simonsen under en udflugt til Dollerup Bakker.

Men EkstraBladet skriver i dag, at han tidligere er blevet erklæret uegnet til netop at bo på en åben institution som Blåkærgård.

Han var simpelthen for farlig, og den vurdering faldt efter to grove voldsdomme.

Bliv ven med netnyhederne.dk på Facebook - klik her...

Efter den første dom i 2009 kom han i behandling på en lukket institution, men senere vurderet til at kunne være i behandling på den åbne Blåkærgård.

Her blev han dog fjernet efter to uger, fordi han begik endnu et overfald, men efter dommen i sag nummer to, blev han alligevel atter henvist til Blåkærgård og en åben behandling.

Selvom han altså tidligere netop var blevet fjernet derfra fordi han ikke var færdigbehandlet, og det undrer man sig også over på Christiansborg.

– Det virker fuldstændig grotesk. Det synes jeg, at vores justitsminister og socialminister må svare på. Man bør jo ikke som voldsdømt blive sendt tilbage til et sted, hvor man ikke kan administrere de frie forhold, siger Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti, til EkstraBladet.

Dagens Gossip