Kroatien bliver et endnu bedre rejsemål fra 1. juli

Er du en af de mange danskere, der skal nyde sommerferien i Kroatien? Så kan du glæde dig over, at turen til landet med de gæstfrie mennesker, smukke strande og den storslåede natur nu bliver endnu lettere.

Hvis bilferien til Kroatien går via Ungarn eller Slovenien, vil man nemlig opleve, at den fysiske grænse er væk fra 1. juli – og at EU-medlemskabet derfor vil være medvirkende til, at man slipper for lange og sure bilkøer.

Otte procent flere danskere til Kroatien

Kroatien er et af danskernes foretrukne rejsemål, og gennem de seneste år er antallet af rød-hvide, der tager til adriaterhavsdestinationens unikke naturoplevelser, kun gået én vej.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - ALTID GRATIS NYHEDER

De seneste tal fra Det Kroatiske Turistråd viser eksempelvis, at besøgstallet i løbet af de første fem måneder af 2013 er steget med hele otte procent i forhold til samme periode sidste år. Og med det forestående EU-medlemskab er der intet, der tyder på, at kurven begynder at knække.

Stolt EU-entré

Danskerne kan lide Kroatien, og med en turisme, der udgør hele 15 procent af Kroatiens BNP, hersker der ingen tvivl om, at Kroatien også kan lide turister. Kroaterne er rigtig stolte af at komme med i EU og af deres gode forhold til andre EU-lande, og i dagene omkring den 1. juli er der planlagt en lang række festligheder netop for at markere skridtet ind i EU og fejre den store begivenhed.

Det praktiske

Da Kroatien 1. juli optages i EU, dækker den offentlige sygesikring sygdom ved rejser til landet. Hjemtransport er dog stadig ikke dækket af denne, og derfor er en rejseforsikring stadig vigtig.

Ved indtrædelsen i EU beholder Kroatien sin hidtidige valuta: Kuna. Det er nemt for os danskere, for kunaen veksles cirka 1:1 med den danske krone.

Dagens Gossip