Krohn-Dehli får 25 minutter i Sevillas storsejr

Skrevet af admin

25/10/2015

Mest læste i dag

Onsdag løb Michael Krohn-Dehli og Sevilla ind i et ærgerligt nederlag i Champions League-gruppespillet, da holdet tabte 1-2 ude til Manchester City på et mål i de sidste minutter.

Lørdag aften tog den spanske fodboldklub en grum revanche, da Getafe blev sendt hjem med et nederlag på 0-5 i den spanske Primera Division.

Kevin Gameiro blev den store helt med et hattrick i kampen, hvor Michael Krohn-Dehli blev sendt på banen i de sidste 25 minutter. På det tidspunkt var stillingen 4-0.

Kevin Gameiro scorede to gange for Sevilla i de sidste ti minutter af første halvleg.

Anden halvleg udviklede sig til noget af et show i straffespark, eftersom Sevilla blev tildelt hele tre af slagsen. Alle blev konverteret til scoringer.

Først scorede Ever Banega til 3-0, dernæst fuldendte Kevin Gameiro sit hattrick, og til sidst scorede også ukraineren Yevheniy Konoplyanka til 5-0.

Getafe fik vist Carlos Vigaray ud ved stillingen 3-0, da han fik sin anden advarsel. Det skete, efter at han for anden gang begik straffespark.

Sevilla ligger med sejren nummer ni med 12 point for ni kampe.

Getafe er nummer 12 med ti point.

/ritzau/