Krohn-Dehli og Celta Vigo lever i Primera Division

Det blev til 0-2 ude mod Valladolid, og da rækkens andre kampe flaskede sig er Celta Vigo nu nummer 18 - med blot ét point op til stregen.

Før aftens kamp lå danskerens klub sidst - fire point fra stregen.

Krohn-Dehli var direkte involveret i Celta Vigos føringsmål, da han lagde op til Cabrals mål efter en halv times spil.

I starten af anden halvleg blev det så til 2-0 for Celta Vigo. Aspas sendte et straffespark ind bag Valladolid-keeper Jaime.

Michael Krohn-Dehli skal i sidste spillerunde op mod Espanyol. En kamp som Celta Vigo skal vinde for at sikre sig en plads i Primera Division i næste sæson. 

I toppen af rækken vandt Barcelona lokalderbyet mod netop Espanyol. Alexis Sanchez og Pedro sikrede mesterklubben en 0-2 sejr på Estadi Cornellà-El Prat.

Real Madrid vandt også deres næstsidste ligakamp. Ude mod Real Sociedad sejrede Ronaldo og Co. med 1-2. Higuain, Callejon og Kedira scorede målene for hovedstadsklubben, der slutter sæsonen som nummer to. 

Dagens Gossip