Kronisk syge får bedre hjælp i Sverige

De praktiserende læger i de svenske vårdcentraler, som er pendanten til de danske lægehuse, arbejder nemlig betydeligt tættere sammen med kommuner og plejehjem om at sikre svage ældre med sygdomme som diabetes og KOL et optimalt behandlingsforløb, end deres danske kolleger gør – og det er en klar gevinst for patienterne.

Det vurderer danske forskere, som har nærstuderet den svenske model for almen praksis, der på en del punkter ligner den danske, men også har klare forskelle.

Især er det påfaldende, at læger i almen praksis i Danmark arbejder meget alene og uden særlig stor kontakt til aktører i den øvrige del af sundhedsvæsenet. I Sverige har lægerne mere fokus på at skabe et sammenhængende forløb for patienten.

»De bruger markant mere tid på at mødes med sygeplejersker i kommunerne og skabe netværk omkring den enkelte patient, så man sikrer sig, at man også husker de udsatte borgere med for eksempel KOL, som ikke selv er opsøgende og ringer for at få en tid. Her er der noget at lære af,« siger seniorprojektleder Jakob Kjellberg fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Det tætte samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen – hospitaler og kommuner skyldes blandt andet, at det i lægernes overenskomst simpelthen er nedfældet, at de skal holde regelmæssige møder af én-to timers varighed hver uge med de kommunale sygeplejersker, som står for sundhedsindsatsen for svækkede ældre i eget hjem og på plejehjem.

De praktiserende læger har ansvaret for at rådgive og uddanne sygeplejerskerne. Lægerne er med til at udarbejde såkaldte vårdprogrammer – lokale kliniske retningslinjer for behandling af konkrete sygdomme – og de indgår endvidere i netværksgrupper med sygehuslæger og sygeplejersker, hvor der udarbejdes fælles rutiner for for eksempel behandling af sår.

På den måde skabes der netop den adgang til lægeekspertise og sammenhæng i indsatsen for de mange patienter med kroniske sygdomme, som danske kommuner har efterlyst i årevis. Her er erfaringen, at de danske praktiserende læger er vanskelige at samarbejde med og svære både at få kontakt med og få til at komme ud på sygebesøg hos svækkede ældre på plejehjemmene.

Den manglende sammenhæng i hjælpen er blevet kritiseret i rapport efter rapport – på det seneste blandt andet i evalueringen af kommunalreformen.

I et nyt lovforslag lægges der derfor op til at skabe et tættere, mere forpligtende samarbejde mellem regioner, kommuner og de praktiserende læger.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har ikke lagt skjul på, at hun blandt andet gerne ser, at de praktiserende læger tager ud på langt flere sygebesøg, end de gør i dag.

De praktiserende læger er stærkt kritiske over for lovforslaget og truer med at deponere deres ydernumre, en slags erhvervs­licenser, fra 1. september.

Formanden for lægerne, Henrik Dibbern, er dog ikke afvisende over for at bruge mere af de praktiserende lægers tid ude i kommunerne. Men det kræver, at regionerne og regeringen gør op med sig selv, hvad lægerne så ikke skal bruge tid på.

»Vi har allerede i dag møder med hjemmesygeplejersker, men det kan godt udbygges, og vi kan også godt i højere grad samarbejde med kommunerne. Det vil så bare betyde, at vi skal ofre noget af den tid, vi i dag bruger på rigtig mange patientkontakter,« siger Henrik Dibbern – som derfor mener, at det på længere sigt bliver nødvendigt at flytte flere læger fra sygehusene ud i almen praksis.

Dagens Gossip

Dagens TV