Kronprins Frederik indvier gokartakademi

Danmarks reneste og mest eksklusive gokartakademi, Power Racing Gokart Akademi, byder velkommen i lækre omgivelser og med moderne elektriske gokarts, når akademiets åbningsarrangement løber af stablen mandag den 4. november.

Kronprins Frederik indvier officielt Power Racing Gokart Akademis nye bane klokken 14. Han får selskab af Carl Christian Hansen, præsident for DASU (Dansk Automobil Sports Union), og Jac Nellemann, formand for ASK (Automobil Sports Klubben).

Efter den officielle åbning flager Kronprinsen medlemmer af akademiets junior klub i gang på den nye bane.

Akademiet har særligt fokus på undervisning, hvor større eller mindre grupper kan modtage undervisning sideløbende med en sjov oplevelse i akademiets elektriske gokarts. Det er akademiets hensigt at undervise og uddanne især unge medlemmer via Junior Klubben, som undervises hver søndag.

Samarbejdet mellem Power Racing Gokart Akademi og Automobil Sports Klubben sikrer, at de unge talenter får en målrettet vej til en kommende karriere inden for motorsport.

Se billederne nedenunder...

Dagens Gossip

Dagens TV