Kronprinsesse Mary kåret som Europas mest elegante prinsesse

Kronprinsesse Mary var oppe imod syv andre royale kvinder, da læserne af det britiske magasin Hello skulle stemme på, hvem der er Europas mest elegante prinsesse.

Resultatet er ikke til at tage fejl af. Vindertitlen går til vores egen stilrige kronprinsesse Mary, som er løbet med over 38 procent af stemmerne.

Dermed kan hun nu, ifølge Hello, kalde sig for den mest elegante prinsesse i Europa.

41-årige kronprinsesse Mary snupper førstepladsen for næsen af spanske kronprinsesse Letizia, der får en andenplads med 26,1 procent af stemmerne, mens tredjepladsen går til hollandske dronning Maxima med 15,6 procent af stemmerne.

Kronprinsesse Mary blæst bagover til modefest. Læs mere på billedbladet.dk

På fjerdepladsen med 8,1 procent er svenske kronprinsesse Victoria, mens fyrstinde Charlene fra Monaco får 5 procent af stemmerne og dermed snupper femtepladsen.

Belgiske dronning Mathilde, norske kronprinsesse Mette-Marit og prinsesse Stephanie af Luxembourg er bundskraberne i afstemningen med 3,6 procent, 2,2 procent og 1,3 procent af stemmerne.

Hjemme hos Dennis Knudsen. Se video på billedbladet.dk

Af Karina Didriksen, Billedblade.dk/NewsDesk

Dagens Gossip