Kronraget og onanerende blotter jagtede cyklende piger

Sagen drejer sig om to piger, der fredag blev udsat for blufærdighedskrænkelse på Platanhaven i Glostrup, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Lidt efter klokken 15 kom pigerne cyklende på Gamle Landevejstien mod Albertslund, da en mand fulgte efter pigerne til Platanhaven mens han onanerede.

Pigerne skyndte sig videre, og kort efter ringede til de til politiet og anmeldte blotteren.

De to piger beskriver blotteren som:

Dansk mand, 25-30 år, 180 cm høj og almindelig af bygning. Han var kronraget/skaldet og iført sort jakke samt løse beige bukser.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til vicepolitikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Del gerne efterlysningen med dine venner på Facebook.

Dagens Gossip