Krop Umulig: Kvindes bryster voksede ni størrelser på to år

51-årige Sharon har fået en brystreduktions-operation, efter hendes bryster voksede ni størrelser på bare to år, skriver metro.co.uk.

Hun afslørede i går aftes på britisk fjernsyn hos tv-lægerne fra Krop Umulig, hvordan hendes bryster er vokset fra en 75D til en 90L, efter hun fik fjernet sin livmoder.

De enorme bryster påfører Sharon så meget smerte, at hun hver dag er nødt til at tage morfin for at klare dagligdagen.

Og på tv fra lægen Pixie McKenna decideret chokeret, da hun så brysterne hænge helt ned til Sharons talje.

- Det er de største bryster, jeg nogensinde har set, hævder tv-lægen.

Efter besøget hos Krop Umulig fik Sharon foretaget en operation, hvor læger fjernede hele 6 kilo væv fra Sharons bryster. Det har givet hende selvtilliden tilbage.

- Jeg er blevet kvinde igen. Mine nye bryster er fantastiske. Jeg kan ikke vente med at vise dem frem, sagde Sharon i programmet. 

Dagens Gossip

Dagens TV