Krumryggede Quasimodo har endelig fundet sig et kærligt hjem

Da gadehunden Quasimodo blev fundet, var der med det samme tusindvis af mennesker, der tilbød at adoptere ham. 

Han led af en meget sjælden gen-fejl, der forkortede hans rygrad og skubbede til organerne, og efterlod ham uden en nakke, og de mange villige adoptører lovede, de ville hjælpe ham med behandling og et nyt liv. 

Men det eneste den krumryggede schäferhund havde brug for var en masse kærlighed, og det har han nu fundet hos en familie i den amerikanske delstat Minnesota. 

- Første gang jeg så ham, var han så sky og nervøs, at jeg var i tvivl om, hvorvidt han elskede livet, siger hans nye ejer. 

- Men da han kom med hjem, fandt jeg ud af, hvor glad han i virkeligheden var. Jeg tror at alle, der ser ham, forelsker sig lidt i ham, siger ejeren i videoen fra Buzzfeed. 

Inden han blev sat til adoption, havde han fået en mindre operation, så han kunne starte sit nye liv uden problemer, men der er stadig udfordringer for den forkortede hund. 

Og derfor forsøger hans nye menneske at hjælpe ham med hverdagens små problemer. 

- Det er vansekligt for Quasimodo at bøje sit hoved ned til madskålen, så vi holder den for ham, forklarer den lykkelige nye ejer. 

Det formodes at kun omkring 15 hunde på verdensplan har den samme lidelse som den 4-årige schäferhund. 

 

Dagens Gossip