Krybskytter massemyrder næsehorn

Krybskytter har dræbt 455 næsehorn i Sydafrika indtil nu i år, hvilket allerede er et rekordhøjt årligt antal, siger landets regering.

- De seneste tal viser, at 455 næsehorn er gået tabt ved illegal jagt siden årets begyndelse, siger det sydafrikanske miljøministerium.

Krybskytteriet er steget drastisk i de senere år, hvor efterspørgselen er taget voldsomt til på Asiens sorte marked efter horn fra næsehorn.

Sidste år blev 448 næsehorn nedlagt af krybskytter. I 2010 var tallet 333, mens der i 2007 kun blev dræbt 13.

Over halvdelen af de dyr, der er blevet skudt i år, er blevet dræbt i den verdensberømte nationalpar Kruger. Her er 272 næsehorn blevet skudt af krybskytter.

Krybskytteriet ventes at stige markant sidst på året.

- Der er allerede dræbt 455, og vi har endnu ikke været igennem de to værste måneder, siger Kirsty Bregner, som leder et næsehornsprojekt i organisationen Endangered Wild Life.

Sydafrika har verdens største bestand af næsehorn med over 18.000 hvide næsehorn og 1600 sorte næsehorn. De sidstnævnte er i overhængende fare for at blive udslettet.

De sydafrikanske myndigheder har i år anholdt omkring 200 krybskytter, og sikkerheden er blevet skærpet i Kruger nationalparken. Der er også indledt et samarbejde med myndighederne i blandt andet Vietnam, hvor mange næsehorn sælges.

Dyrenes horn hugges af for at blive smuglet til asiatiske lande, hvor mange tror på, at de har en helbredende virkning.

/AFP

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip