Kulturstyrelsen gennemgår alle danske fredede bygninger, og det kan betyde, at godt 600 huse mister deres status som fredede, skriver Politiken Søndag.
I alt 9000 bygninger er fredet i Danmark, men ved at ophæve fredninger risikerer vi at miste en del af vores bygningskultur, lyder det fra arkitekter og fredningseksperter.
- Det vil helt klart svække den bygningskulturelle værdi, og det vil gå ud over helheden mange steder i Danmark, siger Søren Vadstrup, der er lektor på Kunstakademiets Arkitektskole til Politiken.
Vadstrup, der er forfatter til flere bøger om vedligeholdelse af ældre bygninger, synes dog, det er klogt, at de fredede huse bliver revurderet, men han er bekymret for udfaldet nogle steder.
De huse, der bliver affredet, bliver nemlig for størstedelens vedkommende erklæret bevaringsværdige, og så er det ikke længere statens repræsentant på fredningsområdet, Kulturstyrelsen, men de kommunale forvaltninger, der skal sikre, at husene forbliver i en stand, der svarer til deres historie.
Der er blevet fredet bygninger i Danmark siden 1918, men det er første gang, man gennemgår de 9000 bygninger, der er fredet. Indtil 1980 opererede man med to fredningsklasser, A og B, og det er primært de gamle B-fredede huse, der risikerer at miste deres fredningsstatus.
De er primært fredet på grund af deres ydre udtryk, men da deres indre ikke længere har særlig meget at gøre med det oprindelige hus, kan de miste deres fredning.
- Hvis vi skal opretholde tilliden til de fredede bygninger, skal det være de eksemplariske bygninger, der står på fredningslisten. De skal have kvaliteter af national interesse, og de skal have unikke arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, siger kontorchef i Kulturstyrelsen Arne Høi til Politiken.
/ritzau/
