Kun cirka 400 har søgt asyl i Danmark siden søndag

Skrevet af admin

10/09/2015

Dagens topnyheder

Omkring 400 personer har bedt om asyl i Danmark ud af de omkring 3000 personer, der er kommet til Danmark siden søndag morgen, skriver Justitsministeriet på sin hjemmeside.

Ifølge rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg drejer det sig mere præcist om 3200 flygtninge og migranter, der er kommet siden søndag.

Dermed er der tale om cirka 2800 personer, der ikke har søgt asyl, og som nu har fået frit lejde af politiet til at fortsætte deres rejse gennem Danmark.

De mange personer, der ikke har ønsket at søge asyl i Danmark, ønsker at rejse videre til Sverige og andre nordiske lande.

Der er dog ikke lavet en aftale om modtagelse af de mange flygtninge med Sverige, skriver Justitsministeriet.

/ritzau/