Kun en kandidat til 3F-formandspost

Nuværende formand Poul Erik Skov Christensen meddelte mandag, at han ikke genopstiller, når der skal vælges ny formand på fagforbundets kongres 14. til 18. september, da han lider af helbredsproblemer. Den nyhed fik Per Christensen til at stille op, og torsdag blev han af en enig 3F-bestyrelse indstillet som ny formand,

»Jeg er utrolig glad og stolt over den opbakning og støtte, jeg har fået fra forbundets daglige ledelse og hovedbestyrelse. Nu er det op til kongressen og de 863 delegerede, og jeg ser frem til den spændende debat om forbundets fremtid, vi skal have – og altid har på vores kongresser,« siger Per Christensen i en pressemeddelelse, og fortsætter:

»At være formand for 3F er en stor ære, en kæmpe arbejdsopgave og et tillidshverv, som alle fagligt aktive drømmer om, fordi man som holdkaptajn i Danmarks største fagforening har de bedste muligheder for at gøre en forskel og kæmpe for vores over 300.000 medlemmer,« siger han.

Den afgående formand Poul Erik Skov Christensen har siddet på posten som formand for 3F siden fagforbundets start i 2005, men stopper nu efter at han for nyligt fik at vide, at nogle tidligere hjerteproblemer var kommet tilbage, valgte han at sige stop.

Dagens Gossip