Kun én overlevede: Bilist kastede killinger på hovedvej

Skrevet af Lotte Sørensen

05/08/2014

Mest læste i dag

Bilister i den engelske by Basildon var i lørdags vidner til hjerteløs mishandling af fire små killinger. De blev én efter én kastet ud af en bil på en hovedvej.

Det skriver mirror.co.uk.

Læs også: Kat mishandlet til døde - trussel skrevet med dens blod

Matthew Tyler kørte med sin hustru og fire-årige søn i bilen.

- Min hustru og søn var hysteriske. Jeg kørte mod rundkørslen på hovedvej A13, hvor jeg måtte undvige hurtigt for at undgå at ramme en kiling. Så kørte jeg videre af A132, hvor killinger blev kastet ud med cirka 100 meters mellemrum, fortæller han.

Læs også: Killing smidt i brusende elv - Fredrik reddede dens liv

Matthew Tyler vendte bilen og hentede den eneste killing, der stadig var i live. Han afleverede den på et dyreinternat, hvor den fik smertestillende medicin. Den skulle nu være i bedring.

Desværre så Matthew Tyler ikke bilens nummerplade, og dyremishandleren er stadig på fri fod.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med