Laborant, dyrepasser, tandtekniker eller elektriker er ikke job, som flertallet af unge drømmer om.
I en rundspørge fra Danske Skoleelever, som 3540 repræsentativt udvalgte 8. klasse-elever fra hele landet har deltaget i, svarer kun 9,4 procent, at de mest overvejer at vælge en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, skriver Politiken tirsdag.
Regeringen har ellers en klokkeklar målsætning om, at mindst 25 procent af eleverne i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. I 2025 skal tallet stige til mindst 30 procent.
Succeskriterierne er en del af erhvervsskolereformen, der træder i kraft til august.
- Det er overraskende, at kun hver 10. vil vælge en erhvervsuddannelse, og chokerende, at det ligger så langt væk fra målsætningen, siger Miranda Dagsson, formand for Danske Skoleelever, til Politiken tirsdag.
Erhvervsuddannelsesforsker Torben Pilegaard Jensen fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora) er enig.
- I forhold til de mål, regeringen har sat op for erhvervsuddannelserne, er det jo temmelig problematisk, at det kun er 10 procent, der direkte overvejer en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, siger han til Politiken.
Uddannelsesminister Christine Antorini (S) erkender problemet.
- Der er alt for mange af de helt unge, der slet ikke kender erhvervsuddannelserne. Og så er der jo ikke tale om et aktivt fravalg. Der er simpelthen nogle unge, der ikke ved, at der er en vej her, siger hun til Politiken.
Spørgsmål: Hvad gør du ved det?
- Der er ting, vi har gjort med folkeskolereformen, som de her 8. klasse-elever vil møde. De skal nu som noget obligatorisk vælge et introduktionsforløb til en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse, svarer hun
/ritzau/
