Kunde fik overraskende rabat på restaurant: Kvitteringen går viralt

Vi kender til mængderabatter og all you can eat-rabatter.

Men det er nok de færreste - selv religiøse mennesker - som har prøvet at få en bordbøns-rabat.

Men spiser du hos Mary Haglund, som ejer en restaurant i North Carolina, får du 15 procent rabat for ‘at bede i det offentlige rum’.

Det skriver The Blaze.

- For mig er enhver tallerkenfuld med mad en gave, forklarer Mary Haglund.
- Jeg tager det aldrig for givet, og når jeg ser nogle på min restaurant, der viser deres taknemmelighed ved mit bord… så rører det mig dybt i hjertet.

Den 60-årige restaurant-indehaver forklarer, at hendes noget specielle rabatordning ikke har et særligt religiøst perspektiv. Desuden reklamerer hun aldrig for prisnedslaget, og det er kun, når de ansatte har lyst til det, at at rabatten bliver givet til en kunde.

- Det handler bare om et øjebliks taknemmelighed over måltidet. Det er ikke engang en politik, vi har - det er kun noget, vi gør, når nogle har rørt ved vores hjerter, siger Mary Haglund.

Nyheden om restaurantens ‘bønne-rabat’ har spredt sig i løbet af denne uge, efter en kvinde fik tildelt rabatten, og lagde et billede af kvitteringen op på sin facebook-side.

Billedet blev opdaget af den lokale radiostation, som delte det, og har høstet tusindvis af likes, nye delinger og kommentarer.

Dagens Gossip