Kunde hos McDonalds fik kylling med fjer på

Det var lørdag aften, at Adam Madsen var på McDonalds i Tarupcentret i Odense for at hente en bøtte af de ellers så lækre hotwings.

Men denne gang var der ikke kun krydrede kyllingevionger i bøtten.

Da han kom hjem opdagede han nemlig, at der på den ene sad et fjer, der var blevet friturestegt.

- Først var det lidt sjovt, men så ringede jeg alligevel til dem, siger Adam Madsen til tv2.dk.

Men her troede den ansatte på McDonalds ikke rigtigt på historien, så Adam Madsen kørte ind med hotwings og fjer.

- Så undskyldte de meget for ulejligheden, og tilbød mig en ny bøtte HotWings. Men der havde jeg ærlig talt mistet appetitten, siger han.

Hos McDonalds beklager kommunikationsdirektør Sara Helweg­Larsen episoden.

- Kyllingevingerne bliver tjekket af mennesker to gange. Netop for at undgå sådanne hændelser. Jeg kan garantere kunden, at måltidet ikke har været farligt. Vingerne bliver skoldet, plukket, marineret, forstegt og stegt igen, før kunderne får dem, forklarer hun.

Har du også oplevet at få mærkelige ting i din mad? Så skriv det her i kommentarfeltet:

Dagens Gossip