Kunde overmandene røver på Shell i Randers

Skrevet af Ann Katrine Warren

21/02/2013

Dagens topnyheder

To mænd blev i nat anholdt efter et røveri på en tankstation i Randers. Det lykkedes at blandt andet at stoppe røverne, fordi en kunde på tanken greb ind.

De to mænd på 19 og 27 år truede klokken 01.10 personalet på Shell-tanken på Mariagervej i Randers med en kniv og fik udleveret både kontanter og cigaretter. Men inden de nåede ud af forretningen, blev den 19-årige resolut overmandet af en kunde, som ikke bare ville se på. Det oplyser Østjyllands Politi. 

Det lykkedes den 27-årige røver at flygte fra stedet i en bil, men han blev kort efter anholdt af en patrulje på Anemonevej.

De to mænd er nu sigtet for røveriet og fremstilles i dag i grundlovsforhør.