Kunne ikke samarbejde: Guldborgsund Kommune fyrer topchef

Borgmester John Brædder, Guldborgsund Kommune. Foto: Ib Geertsen.

Guldborgsund Kommune har besluttet at fyre kommunaldirektør Ib Østergaard Rasmussen.

Fyringen kommer efter længere tids samarbejdsvanskeligheder.

- Samarbejdsproblemer er jo en masse bække små, som nu er blevet så store, så jeg har set mig nødsaget til at agere på det, fortæller Guldborgsunds borgmester, John Brædder, til DR Sjælland.

Det var et enigt Økonomiudvalg, der efter indstilling fra borgmesteren, besluttede at tjenestefritage Ib Østergaard Rasmussen.

Indtil videre skal kommunens direktør for Teknik og Miljø, Bruno Andersen, sidde i den tidligere kommunaldirektør Ib Østergaard Rasmussens stol.

Dagens Gossip

Dagens TV