Kunne være blevet dræbt: Telefon reddede mand fra skud

Skrevet af Lotte Sørensen

29/10/2013

Dagens topnyheder

En mand gik ind i en kiosk nær byen Winter Garden i Florida mandag morgen kl. 4.30. Han truede de to ekspedienter til at åbne pengeskabet - men det kunne de ikke.

I frustration over det mislykkede røveri skød han rundt om sig i lokalet, inden han stak af. Her ramte han den ene ekspedient i brystet.

Læs også: Farlig økserøver efterlyst af politiet

- Det er et mirakel, at han er hos os i dag, for teknisk set kunne den skudsalve have været livstruende, siger Scott Allen fra det lokale politi til baynews9.com.

Ekspedienten opdagede i første omgang slet ikke, at han var blevet skudt. Senere klagede han dog over smerter i brystet, og da han blev undersøgt nærmere, fandt man en kugle, der havde boret sig fast i telefonens skærm.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med