Kunstige bryster vokser sig endnu større

Runde, store og fyldige. Sådan vil mange plastikopererede danske kvinder have deres bryster til at se ud, skriver metroxpress.

Det ”kunstige look” er blevet populær blandt unge, når de får lavet bryster og andre kosmetiske operationer. Og brysterne er blevet væsentlig større inden for de senere år, viser en brugerundersøgelse fra Mylooks, der er Danmarks største internetportal om plastikkirurgi.

Den gennemsnitlige implantatstørrelse blandt de kvindelige respondenter er steget fra 352 milliliter i 2008 til 460 milliliter i 2013.

Ifølge læge Jesper Nygart, der ejer Nygart Privathospital, er det primært de unge kvinder, som får lavet den slags bryster.

- Der er to skoler: Den ene er primært de unge helt fra 18-25 år. Det er en stor gruppe. De vil gerne have bryster, som har meget volumen foroven. Den anden skole - de ældre - ønsker det på ingen måde, siger han.

Samtidig er der sket et skifte i brysternes type. Således valgte 40 procent af kvinderne i 2013 runde implantater, frem for de dråbeformede og mere naturlige, mens dette tal i 2013 var steget til 74 procent.

Dagens Gossip