Kunstkup: Malerier for 300.000 kroner stjålet i Sønderborg

Indbruddet fandt sted i nat hos galleriet Karen Willesen i Rådhusgade i Sønderborg, hvor tyvene kom ind ved at knuse en rude.

Her stjal de 15 malerier til en samlet værdig på omkring 300.000 kroner, oplyser Radio Als.

Selvom tyvene tabte nogle af billederne under flugten, så er udbyttet dog stort.

- Vi formoder at billederne blev efterladt til senere afhentning men det nåede tyvene altså ikke, siger Peter Baum fra Sønderborg Politi.

Politiet vil gerne have hjælp til opklaringen af indbruddet - og du kan aflevere eventuelle oplysninger på nummer 114.

Dagens Gossip

Dagens TV