Kunstmuseet Louisiana får helt usædvanlig kunstgave

Skrevet af admin

06/01/2015

Mest læste i dag

Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk har modtaget en helt usædvanlig donation af kunstværker af kunstnerne Picasso, Miró, Kandinsky, Pollock, Dubuffet, Kiefer og Kelly. Værkerne er vurderet til over 100 millioner kroner.

- Det er med meget stor glæde, at Louisiana har modtaget otte enestående værker af Picasso, Miró, Kandinsky, Pollock, Dubuffet, Kiefer og Kelly fra Celia Ascher, skriver museet i en pressemeddelelse.

Celia Ascher er forhenværende leder af Riklis-McCrory-Samlingen i New York og en af Louisianas trofaste venner og generøse støtter siden 1977.

De otte værker var personlige favoritter, som indtil Celia Aschers død tidligere på året var ophængt i hendes private hjem i New York.

I anledning af donationen fra The Joseph and Celia Ascher Collection, der i alt omfatter 200 værker, er der lavet en ophængning af et udvalg på omkring 50 værker i Nordfløjens Jorn-rum.

Publikum kan se de nye værker fra 13. januar - 22. marts 2015.

/ritzau/