Kup i Dagli'Brugsen: Tyve stjal 200 kartoner cigaretter

Dagli'Brugsen i Kliplev ved Aabenraa blev natten til tirsdag udsat for et cigaretkup.

Ved 4-tiden brød tyve ind i brugsen og stjal 200 kartoner cigaretter, oplyser vagtchefen hos Syd- & Sønderjyllands Politi, til Dagens.dk.

Fire mørkklædte mænd er muligvis set ved butikken og de skulle angiveligt være kørt væk i en bil.

Oplysninger i sagen kan gives til Syd- & Sønderjyllands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip