Kutter fik fat i granat under fiskeri ved Bornholm

Flere myndigheder er sent tirsdag blevet alarmeret, fordi en kutter under fiskeri ved Bornholm er kommet i kontakt med sennepsgas fra Anden Verdenskrig.

Kutteren er kommet ind til havnen i Nexø ved 18-tiden med en sennepsgas-granat uden kappe, oplyser Beredskabsstyrelsen Bornholm til Ritzau.

Granaten er cirka en halv meter lang.

Efterhånden sker det kun et par gange om året, at fiskere får sennepsgas i trawlet.

I 1990'erne skete det derimod op til 100 gange årligt, og nogle gange kom fiskere til skade.

I den aktuelle sag har Beredskabsstyrelsen taget sig af opgaven med at rense kutteren, trawlet, fiskerkasser og andet. To vagthavende og otte værnepligtige deltager i arbejdet.

Også minører fra forsvaret er involveret, og desuden er Fiskeriinspektoratet gået ind i sagen.

Efterfølgende er den tyske sennepsgas-granat blevet nøddumpet på havet, oplyser Beredskabsstyrelsen sent tirsdag aften til bornholm.nu.

Samme kutter fik i øvrigt også sennepsgas i sit trawl i marts 2013 og måtte dengang slæbes til Rønne for at blive renset.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip