Kvik beboer skræmte tyve væk

En årvågen beboer på Pilehavevænge i Vallensbæk skræmte i aftes ved 20.30-tiden to mistænkelige unge mænd ved en villa på vejen. Synet af beboeren fik de to mænd til at forlade grunden og cykle væk. Det viste sig bagefter, at de havde været i færd med at begå indbrud.

De beskrives som:

A: Mand, udenlandsk oprindelse, muligvis tyrkisk, 17-19 år, 170-175 centimeter høj og almindelig af bygning. Han havde sort hår, som var helt kort i siden og lidt længere på toppen. Han var iført en sort hættetrøje, sandfarvede knickers, mørke sko. Han havde en mave-taske omkring maven og kørte på en rød mountainbike.

B: Mand, udenlandsk oprindelse, muligvis tyrkisk, 17-19 år, cirka 180 centimeter høj og kraftig af bygning. Han var iført en sort kasket af mærket, solbriller, blå hættetrøje med røde stribe/striber på ærmerne, mørke knickers. Han kørte på en ældre herrecykel.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse kan ske døgnet rundt på telefon 4386 1448.

Dagens Gossip

Dagens TV