Kvik borger fandt senildement kvinde

En 87-årig senildement kvinde fra Kolding blev mandag aften fundet ved roklubben i Kolding.

Kvinden forsvandt efter hun gik en tur søndag ved 22-tiden. Hendes 86-årige mand på Marstalvej blev nervøs, da hun efter nogle timer ikke var kommet tilbage.

Politiet blev alarmeret og mandag aften blev hun af en borger fundet stærkt afkølet ved Kolding Roklub - ikke langt fra deres bopæl.

Kvinden blev taget med på Kolding Sygehus og blev varmet op og har det i dag godt efter omstændighederne.

Dagens Gossip