Kvinde blev overfaldet af sin søn: Nu er hun død

Skrevet af Jesper Larsen

23/01/2016

Dagens topnyheder

En 91-årig kvinde er afgået ved døden på Rigshospitalet, hvor hun blev behandlet for svære skader i hovedet, som hun pådrog da hun blev udsat for et voldsomt overfald af sin søn. 

Politiet skal nu have foretaget et retsmedicinsk ligsyn af, så retsmedicinere kan fastlå den præcise dødsårsag for at få klarlagt, om hendes død skyldes overfaldet eller om hendes død skyldes noget andet, skriver Helsingør Dagblad. 

Den 91-årige kvinde blev overfaldet af sin 65-årige søn, der er psykisk syg, i hendes hjem i Snekkersten. Han sidder nu varetægtsfængslet, og politiet skal finde ud af, om obduktion af kvinden skal føre til yderligere sigtelser mod sønnen udover dem, der allerede er rejst mod ham. 

en 65-årige pensionist er sigtet for at have tildelt sin mor adskillige slag i hovedet med knyttet næve. Kvinden pådrog sig blandt andet en brækket næse under overgrebet i søndags, skriver Helsingør Dagblad. 

Ved grundlovsforhøret onsdag, forklarede den 65-årige søn, at han intet kunne huske fra overfaldet. Han blev efterfølgende varetægtsfængslet i surrogat i fire uger. 

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: