Kvinde brød ind i lejlighed og voldtog sovende mand

Skrevet af Lotte Sørensen

14/09/2014

Mest læste i dag

Den formodede voldtægt skete 17. juni i den amerikanske storby Seattle. Her havde en 31-årig mand været til fest hos en af sine naboer. Med til festen var 26-årige Chantae Gilman.

Da manden tog hjem fra festen, faldt han i en dyb søvn. Omkring kl. 2 om natten vågnede han ved, at Chantae Gilman sad ovenpå ham, holdt hans arme fast over hans hoved og tvang sig til sex med ham. Det skriver Daily Mail.

Læs også: 1 ud af 10 piger bliver voldtaget eller seksuelt misbrugt, inden de bliver 20 år

Han bad hende forsvinde, men det ignorerede hun. Til sidst lykkedes det ham at vride sig fri under den 110 kilo tunge kvinde, hvorpå han smed hende ud og opsøgte en klinik for at få lavet en undersøgelse for voldtægtsofre.

Her fandt man DNA-spor, der matchede Chantae Gilman.

Manden fortæller, at han ikke kender hende personligt, men beskriver hende som en stofmisbruger fra lokalområdet.

Chantae Gilman nægter sig skyldig og siger, at hun ikke husker at have været i mandens lejlighed eller at have haft sex med ham.

5. august skrev hun på Facebook, at hun havde været ædru i to måneder, og at hun gravid i 31. uge.

Læs også: Modige Nelli stoppede sexmonster efter sjov aften i byen

Politiet erkender, at det er sjældent, at de arbejder med voldtægtssager med en kvindelig gerningsmand.

- Fra et statistisk udgangspunkt, ja, der er det atypisk at have en kvindelig gerningsmand. Men vi arbejder hårdt på at holde mennesker ansvarlige for deres handlinger. Loven er særligt indrettet til at være kønsneutral, og vi vil sigte hvem som helst for den forbrydelse, de har begået, siger Drew Fowler fra det lokale politi.