Kvinde dør i jetski-ulykke efter blowjob på nudiststrand

Det, der skulle have været en hyggelig søndagstur på en populær nudiststrand, endte med at koste en 45-årig kvinde livet.

Ulykken fandt sted på Passage Key, som er en populær vadeø ud for Anna Maria Island, Florida, hvor især nudister ynder at hænge ud.

50-årige Michael Doster var sammen med sin 46-årige kone, Pamela, taget ud på det populære badested, men snart begyndte lykken at krakelere. Det skriver wtsp.com.

Læs også: Hun brækkede sin kærestes diller

De havde begge drukket en del alkohol i løbet af dagen, skriver hjemmesiden, men alligevel besluttede Pamela Doster sig for, at hun ville ud at køre på parrets jetski.

Men da hun kørte rundt på bølgerne omkring badestedet, så hun noget noget, som hun ville ønske, at hun ikke havde set.

I følge Manatee County Sheriff, som hun senere afgav forklaring til, så hun sin mand have oralsex med en anden mand inde på sandbanken.

Herefter tog Michael og Pamela Doster sammen en tur på jetski, og da Pamela Doster konfronterede sin mand med det, hun havde set, blev han rasende.

Læs også: Mand sender kone liste over de gange, hun nægtede ham sex - med forklaring

Han greb fat i hendes hår og smed hende af jetski'en op til flere gange, for så til sidst at droppe hende af, nøgen og forslået, i vandkanten.

Michael Doster udtalte senere til politiet, at han var bekymret for sin kone, da han ikke kunne finde hende i mørket. Derfor alarmerede han blandt andet kystvagten, som deltog i eftersøgningen, indtil Pamela Doster blev fundet.

Hun blev indlagt på hospitalet med en stor bule på hovedet, blå mærker på armene og en hævet hofte, og senere på aftenen blev Michael Doster anholdt for overgrebet. Tirsdag betalte han en bøde på 5.000 dollars for at komme ud af fængslet, men nu vil politiet have fat i ham igen. For dagen efter hans løsladelse døde hans kone på grund af de skader, hun havde pådraget sig under den voldsomme jetski-tur.

Dog nåede Pamela Doster at afgive sin forklaring til politiet, og derfor er Michael Doster nu mistænkt for mordet på sin kone.

 

Dagens Gossip