Kvinde dræbt af lastbil, da hun ville redde løbsk hest i trafikken

Skrevet af Nils Würtzenfeld

09/07/2016
hest

Dagens topnyheder

Det var en både heroisk og næstekærlig handling, da en norsk kvinde fredag aften forsøgte at redde en løssluppen hest fra at blive kørt ihjel. Tragisk endte kvinde selv med at miste livet i traffikken. Det skriver den norske avis VG.

Kvinden, der var i 40'erne, opdagede fredag aften, at en løssluppen hest havde forvildet sig ud i trafikken på hovedvej E39 ved Sundfør i Rogaland. I forsøget på at redde hesten, blev kvinden dog selv ramt af en lastbil og døde efterfølgende af sine kvæstelser.

Det oplyser Trond Børge Åsbu, der er operationsleder hos Syd-Vest Politidistrikt i Norge.

- Kvinden var i 40'erne og boede i Tysvær Kommune. Det var en hest, som havde forvildet sig ind på E39, men hændelsesforløbet og eller baggrunden for ulykken har vi ikke nogen informationer om på nuværende tidspunkt, fortæller Trond Børge Åsbu til VG.

Hovedvejen, der strækker sig mellem Bergen og Stavanger, er stærkt trafikeret og har derfor en hastighedsbegrænsning på 80 km/t.

Siden ulykken er omstændighederne blevet efterforsket af politiet.

Føreren af den lastbil, som ramte kvinden, modtog efterfølgende både ambulance- og krisehjælp på stedet.

Hos politiet har man ingen mistanke om, at han var påvirket af hverken alkohol eller narkotika, og der vil derfor ikke blev rejst sigtelse mod lastbilchaufføren, fortæller Trond Børge Åsbu.

- Hans kørekort vil ikke blive inddraget, og ulykken vil ikke få yderligere konsekvenser for føreren andet end den belastning, det er at være involveret i sådan en ulykke, lyder det.

Som et lille lys i mørket skal det nævnes, at kvindes anstregelser i det mindste bar frugt, da hesten eftersigende skulle være sluppet uskadt fra ulykken.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: