Kvinde efterlod to børn i bilen for at give sin kæreste et blowjob

En 25-årig amerikansk kvinde, ved navn Princess Marks, kom i store problemer i fredags, da hun efterlod sine to børn i sin bil foran et indkøbscenter i Louisiana.

Da politiet fandt Marks' bil, var vinduerne rullet ned og motoren slukket. I følge The New York Daily News var de to børn på fem og syv helt trøstesløse, da politiet ankom.

Læs også: Numse-smuglende prut-tæsker får forlænget fængselsdom

- Begge græd helt hysterisk, fortalte politibetjent Kim Myers fra Calcasieu Parish Sheriff's Office til Daily News og fortsætter:

- Imens betjentene forsøgte at berolige børnene, kom Princess gående hen til bilen cirka 15 minutter senere.

Da hun så betjentene, fortalte hun, at hun havde været sammen med sin kæreste i hans bil, der var parkeret på samme parkeringsplads, for at give ham et blowjob.

Læs også: Slår kioskmand med banan og smadrer bil

Marks indrømmede, at hun ikke bogstaveligt talt kunne holde øje med børnene, imens hun havde travlt med kærestens ædlere dele, og derfor blev hun anholdt for at have forladt sine børn. Dagen efter blev hun løsladt efter at have betalt en kaution på 5000 dollars, hvilket svarer til næsten 28.000 kroner.

Men hvorfor fortalte hun betjentene, at hun havde givet sin kæreste et blowjob, når de ikke havde fanget hende i gerningen? Måske var det bare for at situationen ikke skulle blive akavet...

Dagens Gossip