Kvinde efterlyser sin mor: Blev efterladt på toilet på Burger King som spæd

Skrevet af Ann Katrine Warren

07/03/2014

Dagens topnyheder

Katheryn Deprill blev kendt som "Burger King-babyen", efter hun blev fundet pakket ind i T-shirt, da hun lå grædende på toiletguvlet på fastfoodrestauranten i Allentown i Pennsylvania.

27 år senere prøver hun via Facebook at opstøve kvinden, som fødte hende og efterlod hende, hvor andre ville finde hende.

- Leder efter min mor. Hun fødte mig den 15. september 1986. Hun efterlod mig på toilettet på Burger King, da jeg var timer gammel. Hjælp mig med at finde hende ved at dele dette. Måske vil hun se det. Tak, lyder det skilt, som Katheryn holder på billedet, hun har delt på Facebook.

LÆS OGSÅ: Hjerteskærende: Lille piges liv bliver ødelagt ét sekund om dagen

Billedet blev lagt på Facebook i søndags, og siden er det blevet delt mene end 17.000 gange.

Man vurderede, at Katheryn var bare tre timer gammel, da hun blev fundet. Hun blev adopteret af en lokal familie. I dag er hun selv gift, har tre børn og arbejder på en skadestue.

- Jeg føler, at jeg mangler en del af mig selv. Jeg vil virkelig gerne møde hende og spørge hende, hvorfor og høre om jeg har søskende og om nogen ligner mig, fortæller Katheryn til den lokale nyhedsstation 69 News.

Hun understreger, at hun ikke er ude på at erstattet sin adoptivfamilie, og at hun har haft en god og tryg opvækst. Men det, at hun selv har fået børn, har sat tankerne i gang. Hun er klar over, at hendes biologiske mor har taget en meget svær beslutning.

- Vi kommer ikke efter dig. Vi er ikke sure. Jeg vil bare gerne se dig. Jeg vil gerne takker dig for, at du ikke smed mig væk, bogstaveligt talt, lyder det fra den unge kvinde.

- Jeg håber bare på at møde hende og måske give hende et knus, siger Katheryn Deprill ydmygt.  

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning