Kvinde er anholdt for at stikke to mænd ned

Skrevet af admin

20/07/2014

Mest læste i dag

I et grundlovsforhør ved Retten i Viborg fik en 40-årig kvinde søndag sin anholdelse opretholdt i tre døgn.

Hun er sigtet for grov vold, efter at to mænd på 51 og 54 år lørdag aften blev stukket ned med kniv i en lejlighed i Holstebro.

Det ene knivoffer blev stukket flere gange, og et af knivstikkene ramte lungen, som klappede sammen. Den anden mand fik dybe snitsår i armen. Begge mænd er dog uden for livsfare.

Overfaldet fandt sted under et drikkelag i en lejlighed på Kildevej, men det er endnu uklart, hvad der førte til knivstikkeriet.

Kvinden kærede på stedet rettens afgørelse til Vestre Landsret.

/ritzau/