Kvinde får bøde på 3000 kroner for at stjæle tre flasker mælk til sin baby

Der er blevet oprettet en indsamling til en fattig, 34-årig kvinde, efter hun blev idømt en bøde på 295 britiske pund i sidste uge - svarende til cirka 3000 kroner.

Kvinden er dømt for at have stjålet tre flasker mælk til sin baby. Det skriver The Independent.

Hun blev derudover idømt seks ugers samfundstjeneste. Størstedelen af bøden går til retten og sagsomkostninger.

Nu raser debatten i Storbritannien, hvor flere stiller spørgsmålet “Hvilket land er vi blevet?”

Læs også: Millionærsøn sætter ild til sin Ferrari for at få en ny - men hans plan giver bagslag

Kvinden er nemlig ikke alene. Hun bliver nemlig ramt af en minimumsstraf, der blev indført af den tidligere justitsminister i landet, Chris Grayling, kort før valget i maj.

Idéen med loven var, at domstolene skulle blive mere selvfinansierende. Det britiske svar på retshjælpen mener, loven er over stregen.

- Der er intet spillerum. Det er en bundet opkrævning, og domstolen kan ikke differentiere den på grund af omstændigheder. De skal give bøden, siger talsmanden Howard League.

Herhjemme har der længe været stor debat om minimumsstraf. Især Dansk Folkeparti har været fortalere for, at der skal være en mindstestraf for forbrydelser.

Dagens Gossip