Kvinde får hysterisk anfald, da hendes take away-mad ikke er som bestilt - bliver ramt af karma

De fleste synes, det er ekstremt irriterende, når man ikke får den mad, man bestilte.

Det gør denne kvinde også, men hun tager brok til et helt nyt niveau. I en video lagt på YouTube kan man høre, hvordan hun giver kokkene på en take away-restaurant en gennemført skideballe.

- Hvis I vil være høflige over for kunden, så tal engelsk!, råber hun.

Hun mener, det er uhøfligt, at køkkenpersonalet taler sammen på et andet sprog. Men det er ikke hendes primære anke. De har nemlig kommet grøn peber i maden, selvom hun bestilte rød peber.

- Mine børn spiser ikke grønne ting! De spiser rødt peber!, harcelerer hun.

Personalet tilbyder at lave en ny portion mad til kvindens børn. Men det vil tage et kvarter.

- Jeg har ikke 15 minutter til jer, der ikke kan engelsk og ikke kan lave det rigtigt første gang!!! I skal lave det rigtigt første gang! Kunden har altid ret. Det er sådan, det fungerer her, råber hun.

Læs også: Servitrice græder af forbløffelse, da hun ser, hvad kunden har skrevet på kvitteringen

Da hun skal forlade restauranten, bliver hendes exit komisk.

Videoen er lagt på YouTube af brugeren Oneeyednewt. Det er ikke muligt at verificere, om videoen er ægte eller opstillet. Umiddelbart ser det udskældte personale dog rimelig fortumlede ud.

Se den nedenfor.

Dagens Gossip

Dagens TV