Kvinde får svar på flaskepost efter 23 år

Brevet viste sig at være et svar, som Averianov selv havde udbedt sig, da hun for mere end 20 år siden smed en flaskepost i havet under et familiebesøg i Tyskland, skriver Mirror.co.uk.

I dag - nøjagtigt 23 år senere - er flaskeposten blevet fundet af en mand ved navn Piet Lateur nær den hollandske storby Rotterdam.

»Jeg har brevet stående på mit klaver, jeg ved godt, at du ikke længere er en lille pige, men du bad finderen om at skrive tilbage, så det har gjort,« skrev Lateur i sit brev til Zoe Averianov.

Ifølge Mirror var det første, som Averianov lagde mærke til ved gensynet med sin flaskepost, hvor hun blandt andet havde beskrevet sine kæledyr og hobbyer, sin håndskrift.

»Min håndskrift sprang i øjnene på mig, og mit lille brev om, hvem jeg var og om mine kæledyr, gjorde mig lidt emotionel,« siger Averianov, der ikke havde skænket brevet en tanke, siden hun smed det i havet i 1990.

Dagens Gossip